Hvem er opfinder?

Specielt for USA gælder, at et patent kan gøres ugyldigt, hvis der er fusket med opgivelsen af opfinderne. På denne baggrund anbefaler vi, at man anvender retspraksis fra USA ved fastlæggelse af, hvem der skal nævnes som opfindere.

For at være opfinder, skal man have bidraget konstruktivt til kravene af det udstedte patent. Bidraget kan være stort eller lille.

For at finde opfinderne, skal man kigge på patentets historik. Tilblivelsen af opfindelsen er afgørende. Dette er i modsætning til spørgsmålet om patenterbarhed, hvor det er ligegyldigt, hvordan man er kommet frem til opfindelsen.

Erfaringsmæssigt kan spørgsmålet om opfinderskab vække meget stærke følelser, og det kan være en hjælp med eksterne input for at afklare det.