IP-strategi
IP-rettigheder, såsom patenter, er aktiver, der kan bruges til at understøtte din forretning på flere måder.
Patenter kan for eksempel bruges til at:
- Sikre at konkurrenter ikke bruger din teknologi uden først at have lavet en aftale med dig;
- Rejse kapital f.eks. til udviklingsarbejde, herunder kliniske forsøg for at få godkendt et lægemiddel;
- Beskytte virksomheden mod kopiering;
- Vise kunderne at jeres virksomhed er innovativ;
- Kapitalisere teknologi, der ikke er i centrum for virksomhedens aktiviteter; og
- Gøre virksomheden til en attraktiv samarbejdspartner.
Vi anbefaler at udarbejde en overordnet IP-strategi, for at sikre IP-rettigheder der passer til virksomhedens nuværende og fremtidige forretningsplan. Desuden er det altid lettere at skrive en god patentansøgning, når man ved, hvilket forretningsmæssigt formål den skal udfylde. En god IP-strategi er et værdifuldt redskab til at danne overblik og styre virksomheden i en fornuftig retning i forhold til at sikre sig essentielle rettigheder til de teknologier, man udvikler.
Det er også vigtigt, at se på konkurrenternes IP når man laver en IP-strategi. For at lave en god IP-strategi er det hensigtsmæssigt at afdække de IP-risici der findes, og her mener vi især konkurrenternes IP, sådan at man ved hvilke fremtidige muligheder, man har at navigere i.