Værdi fra viden

Trade secret

Trade secrets eller forretningshemmeligheder, som det kaldes på dansk, kan være en hvilken som helst form for information, der har kommerciel værdi fordi den er hemmelig. Det er en forudsætning for beskyttelse af forretningshemmeligheder at man har foretaget ”rimelige foranstaltninger” for at holde informationen hemmelig.

Eksempler på forretningshemmeligheder er: opskriften på Coca-Cola, krydderiblandingen der bruges af KFC, kundelister, prislister, produktionsudbytte, tilløbsskemaer for fermenteringer osv.

Man kan få beskyttelse for uretmæssig benyttelse af ens forretningshemmeligheder, hvis man kan bevise at den påståede krænker har fået forretningshemmeligheden fra dig, og at krænkeren har fået fat i oplysningerne på en uhæderlig måde, det vil sige at man skal kunne bevise, at der er en person som har overtrådt en lov eller er forpligtelse om fortrolighed for at man kan håndhæve sin ret.

Det er en stor bevisbyrde, og derfor har man tidligere set at forretningshemmeligheder for det meste er blevet håndhævet overfor tidligere ansatte og samarbejdspartnere.

Håndhævelsen sker ved retten, hvor man kan bede dommeren om at udstede et forbud, der forbyder krænkeren at benytte den teknologi der er beskyttet af patentet. Desuden kan man kræve erstatning for sit tab.

For mange virksomheder giver det god mening at sammensætte sin beskyttelse af patentbeskyttelse og forretningshemmeligheder, hvor man tager patent på den teknologi der offentliggøres med produktet, og beskytter teknologi, der vanskeligt kan eftervises som forretningshemmelighed. På denne måde kan man undgå at offentliggøre sine hemmeligheder om opfindelser, der ville være vanskelige at håndhæve som patent.

Hvis du har brug for hjælp til at sammensætte den bedste beskyttelse for din virksomhed, så kontakt VALUA for en snak herom.