Typer af IPR
IPR står for ”Intellectual Property Rights”, eller på dansk Immaterielle rettigheder. Der findes forskellige IPR til beskyttelse af forskellige frembringelser eller værker.
Man inddeler IPR i registrerbart IPR, det vil sige rettigheder der kan registreres ved en myndighed, og ikke registrerbart IPR.
Registrerbart IPR fremkommer ved at den der har fundet på opfindelsen indleverer en ansøgning til en myndighed. I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, der behandler ansøgningen og udsteder en gyldig rettighed, hvis ansøgningen opfylder kravene. Eksempler på registrerbart IPR er patenter, brugsmodeller, varemærker (f.eks. navn og logo) og designs.
Ikke registrerbar IPR er rettigheder man automatisk får, hvis man frembringer noget, der opfylder kravene. Men da der ikke er nogen myndighed til at godkende rettigheden betyder det, at en håndhævelse af sådanne rettigheder altid begynder med, at man skal bevise, at man faktisk har en ret. Eksempler på ikke registrerbar IPR er copyright og trade secret/forretningshemmeligheder.
Der findes flere typer af IPR:
Brugsmodeller
Brugsmodeller minder meget om en mindre udgave af patenter. Der er dog væsentlige forskellige i bl.a. pris og varighed af brugsmodeller.
Varemærker
Trademark hedder på dansk “varemærke”. Varemærker bruges til at identificere og beskytte et logo, slogan, mærke eller produktnavn og kan bruges til at skabe identitet og give information om, hvem et bestemt produkt hører til.
Design
Et industrielt design er en beskyttelse af et bestemt udseende af et produkt eller lignende. Som eksempler på designs kan nævnes udformning af emballage, f.eks. særlige flasker til visse produkter eller bilers udseende.
Forretningshemmeligheder
Trade secrets eller forretningshemmeligheder, som det kaldes på dansk, kan være en hvilken som helst form for information, der har kommerciel værdi fordi den er hemmelig.
For mere læsning om forskellige typer IPR referrerer vi til Patent og Varemærkestyrelsens beskrivelse af immaterielle rettigheder